
I starten er barnet vidunderlig nysgerrig overfor alt.
En pensel -et farvekridt - noget papir - hvor er det spændende.
Denne nysgerrighed er en gave, barnet har med, og som vi har muliughed for at være med i.
Sådan indleder Anna Marie Holm sin bog
"Baby-Art - 0-3 åriges billedskabende udfoldelser".
I bogen beskriver hun, hvad det er, der sker, og hvordan man griber sagen an, hvis ens egen baby skal forsøge sig med maling og papir og meget mere.
I forbindelse med en udstilling af børnekunst på Åby Bibliotek fra 14. januar til 19. februar, kommer Anna Marie Holm og giver inspiration til kreativ udfoldelse med børn. Det sker tirsdag 18. januar kl. 19. Selv om foredraget primært henvender sig til personer, som til daglig arbejder professionelt med børn i førskole-alderen, er der også plads til andre interesserede. For eksempel baby-forældre med mod på at give baby en ekstra dimension i tilværelsen. Tilmelding er nødvendig.
Anna Marie Holm har også skrevet bogen "Kunstnerisk liv ude - med 1 - 6 årige".