torsdag

Babysvømning

Du behøver ikke at kunne svømme, idet babysvømning altid foregår i et specielt bassin med lav vandstand. Barnet har nogle medfødte reflekser, som gør, at det kan klare sig godt i vandet i starten, men rigtig svømning lærer det først senere.
Babysvømning er med til at give barnet kropsbevidsthed og styrker muskler og balanceevne. At blive tryg ved vandet fra ganske lille kan måske også være med til at forhindre en panikreaktion ved en evt. vandulykke senere i livet.
Du kan starte, når barnet er 5-6 uger gammelt eller senere, hvis du er mest tryg ved det. Barnet har nogle medfødte reflekser, som bl.a. gør det i stand til at lave en slags hundesvømning og til at lukke af i næse/svælg, således at der ikke kommer vand i lungerne. Disse reflekser varer fra barnet er få uger gammelt, og til det er ca. 4 måneder. Herefter kan barnet blive panikslagen ved at blive sænket under vand.
Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke kan gå til babysvømning med dit barn, hvis det er over 4 måneder, du skal blot gå mere roligt til værks.
Hvad du konkret gør med barnet i svømmehallen, vil jeg overlade til den instruktør, der er knyttet til holdet.
Barnet må ikke have infektion i de øvre luftveje, fordi afkølingen vil forværre tilstanden. Navlen skal være helet og huden intakt.
Kilde: Sundhedsguiden.dk


Køb eventuelt badeudstyret her:
eller her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar