torsdag

Babytegn

Børn er i stand til at bruge deres hænder og bruge tegn, før de kan bruge det talte sprog. Lær dit barn at bruge tegn ved at understøtte det du siger med Babytegnsprog. Så giver du din baby en mulighed for at kommunikere meget tidligt.
Babytegn er emnet for babycaféen fredag 16. april kl 10. Undervisningskonsulent Trine Krogh fra Center for Tegnsprog kommer med et oplæg, og bagefter er der øvelser og læring af tegn. Tilmelding nødvendig.

Hjemmesider, hvor du kan læse mere om babytegn:
Brug babytegn (http://www.mama.dk/)
Velkommen til babytegnsprog (http://www.babytegnsprog.dk/)
Hvad er babytegn? (http://www.mor-far.dk/)
Se hvad jeg siger (http://sehvadjegsiger.dk/)
BABYTEGN - at tale med din baby før hun kan tale med dig (http://www.fogf.dk/)

Bøger om emnet:
Babytegn : tal med dit barn før dit barn kan tale
Af Linda P. Acredolo og Susan W. Goodwyn
Liva, 2009
Mie Raunsmed Svane : Små fingre fortæller
Pegebog med anvisninger og råd til forældre i kommunikationen mellem voksne og børn fra 0-2 år ved at inddrage tegn som er forståelige og anvendelige
Rosinante, 2008
Line Fagerholt: Mine første tegn
Pegebog. Lær babytegnsprog. Se på tegningen og lær tegnet for hest, bold, sko, sove m.fl.
Klematis, 2009

fredag

Sov igennem uden gråd

Mange forældre får fra starten indført nogle dårlige vaner, når baby skal sove.
Følgende "sovevejledning" er sakset fra http://www.sundhedsguiden.dk/:

Forsøg fra barnet er helt lille at lære det at falde i søvn af sig selv. Prøv at undgå at det bruger sut, har et bryst i munden eller en sutteflaske - det som Elizabeth Pantley kalder søvnassociationer.
Her er få, enkle ideer til hvordan du kan forbedre dit barns søvnmønster. (Barnet er sædvanligvis ud over spædbarnsperioden - man kan altid forsøge sig frem. Se på barnet):
De voksne bliver enige om en fast rutine, som følges hver aften (læg en plan)

De voksne har indrettet et sikkert og dejligt sovested, hvor barnet befinder sig godt
Barnet sengetid er, når det viser tegn på at det er ved at være træt (kløer ører, næse, øjne - gaber - er måske pivset, men ikke overtræt!)
Barnet forberedes på, at nu er det snart sovetid (barnet har fået mad, evt. bad, nattøj på, tænderne er børstet)
Syng for barnet, læs for barnet, spil dæmpet musik lige ved sovestedet
Barnet lægges ned, på med dynen - et lille kys og "Sov godt - min lille skat!"
Den voksne går stille ud af rummet
Hvis eller måske rettere når barnet græder, så går man ind og trøster barnet og putter igen, på med dynen - et lille kys og "Sov godt - min lille skat!"
Den voksne går stille ud af rummet
Osv... Barnet lægges ned...

Mange forældre har brug for mere vejledning end denne lille box med ideer. Spørg sundhedsplejersken om råd, hvis der er problemer.

Eller læs videre på nettet:

Der er også bøger om emnet:
Anna Maria Stawreberg: Alt, hvad du behøver at vide om barnets søvn men som du har været for træt til at spørge om . Frydenlund, 2008
Benedikte Hertel: Godnat min skat : en guide til rolige nætter . Politiken, 2008
Elizabeth Pantley: Sov igennem uden gråd : hvordan du nænsomt hjælper dit lille barn til at sove igennem. Aronsen, 2007.