torsdag

Barnets første år på biblioteket

Vigtigheden af at læse med dit barn er stor. Gennem bøgerne stimulerer du dit barns fantasi og sprog. Der er bøger, der forklarer begreber, bøger, der pirrer fantasien, bøger, der leger med sproget og "snakke-sammen" bøger. Dit barn vil nyde at sidde med dig i tosomhed og opleve bogen og dens billeder. De fleste forældre har prøvet at sidde med deres lille barn på skødet, mens der bliver læst avis eller ugeblade. Tit vil barnet blive interesseret i papiret og billederne. Den naturlige nysgerrighed kan du bruge, når I sammen går ombord i de mange oplevelser, der venter forude.
Biblioteket har netop fået en ny bogliste med materialer til børn op til 3 år. Titlerne i folderen er blot et lille udvalg. Den er ment som inspiration til oplæsning, leg og samvær.
Til små babyer er måske det bedste selv at eje de allerførste robuste pegebøger, men biblioteket har også tilbud til meget små børn. God fornøjelse!
Listen i PDF-format
Tag med baby i cyberspace på pegebogen.dk

fredag

Tvillinger

Det kan være ret overvældede at få to eller måske endda tre babyer og ikke kun en. Hurtigt melder der sig en masse spørgsmål og problemer, som det kunne være rart at få lidt hjælp til.
sælger en række oplysende skrifter til en billig penge. En af publikationerne handler om det at få tvillinger.
Tvillinger beskriver kort og godt en række centrale emner, lige fra tvillingegraviditeten konstateres til fødslen og børnenes opvækst. Teksten er opdateret med de nyeste graviditets- undersøgelser, herunder fosterdiagnostiske, og ajourført med gældende regler for barselsorlov m.v.
Fra indholdet:
- Enæggede eller tveæggede, hvad betyder det?
- Gravid med tvillinger
- om kost, motion, følelser og livsstil
- Forberedelse til tvillingernes ankomst
- Fødsel, barselstid og amning - Parforhold og familieliv
- Tvillingers identitetsdannelse og opvækst
- Råd og ideer til udvikling af et godt tvillingeforhold
Bogen er skrevet af Anna Lisa Hyltén-Cavallius og Lene Skou Jensen. Forfatterne arbejder i det daglige med tvillinger og tvillinge- familier - den ene som psykolog, den anden som jordemoder. Desuden er de begge selv mødre til tvillinger.

Nogle gode hjemmesider om tvillinger:
Bogen om tvillinger fortæller dels om bogen, som kan købes eller lånes på biblioteket, dels bringer sitet også fine uddrag af bogen
Flerlinger.info. Formålet med Flerlinger.Info er at udbrede kendskab til flerlingers udvikling og deres familiers vilkår blandt både forældre og fagfolk. Danmarks største artikelsamling om emnet
Tvillinger - uafhængig information om og for tvillinger

lørdag

Kost til småbørn

Kostvejleder Bodil Christensen havde nogle bøger med til babycaféen i dag, så deltagerne og alle andre kan læse videre.
"Bibelen" er Sundhedsstyrelsens Mad til Spædbørn & Småbørn, som kan downloades her
Men også bøgerne herunder blev anbefalet.
Den rene barnemad: fra mos til middagsmad. Af Anne Hjernøe, Jette Hjernøe og Pia E. Brown. Politiken 2008.
En kogebog for familier med børn op til 6 år. Kapitlerne er aldersopdelt og tager udgangspunkt i barnets fysiske udvikling og skiftende ernæringsbehov
Smil vi skal spise : børnefamiliens måltider. Af Jesper Juul. Apostrof 2008.
Og en enkelt om morens kost:
Sund mad til gravide og ammende: de seneste forskningsresultater og de bedste opskrifter. Af Gunilla Lindeberg og Marie Löf . Olivia, 2008.
Indhold: Hvor meget skal jeg spise, mens jeg venter mig? ; Betydningen af en optimal vægtforøgelse ; Kan jeg spise alting? ; Specialkost ; Hvordan kan jeg træne under og efter graviditeten ; Hvad skal jeg spise, mens jeg ammer? ; Næste graviditet ; Ernæringsfakta ; Hvad er god mad? ; Den lille kogebog
Se også hjemmesiden Alt om kost